Indholdsfortegnelse
Udsendt den 25/03/2026
Hej.
Siden vores opdatering den 11. marts har situationen udviklet sig (læs opdateringen fra 11. marts her). Olieprisen er faldet lidt tilbage — men fragtpriserne følger ikke automatisk med ned.
Her er status, som vi kender den i dag den 25. marts 2026.
Situationen kort
Hormuzstrædet er fortsat ustabilt, og de diplomatiske signaler skifter dag for dag. Situationen kan ændre sig hurtigt i begge retninger — både mod en nedtrapning og mod en eskalering.
Det betyder, at fragtmarkedet fortsat er præget af høje tillæg, begrænset kapacitet og stor usikkerhed om transitider.
Lad os gennemgå en opdateret status på de tre transportformer.
Søfragt — vestlige rederier sejler stadig udenom
Vestlige operatører undgår fortsat Hormuz og omdirigerer via Kap det Gode Håb. Det tilføjer 10-14 dage til transitiden — og mere end 150 containerskibe ligger stadig for anker i ved Hormuz-strædet.
Hvad du kan forvente:
Krigsrisikotillægget ligger på $2.000–3.300 pr. container. Tilbud du indhentede for tre til fire uger siden afspejler ikke nødvendigvis det, du kommer til at betale i dag.
Luftfragt — kapaciteten er stadig under pres
Den globale luftfragtkapacitet er faldet med ca. ni procent. Mellem Europa og Asien er der reelt kun to brugbare korridorer tilbage. Det presser priserne og giver mindre fleksibilitet, hvis noget ændrer sig hurtigt.
Hvad du kan forvente:
Forhøjede rater og begrænset kapacitet. Book tidligt — og hav en alternativ plan klar, f.eks. sea-air kombinationer, hvis du sender tidsfølsomme varer.
Vejtransport — olieprisen er faldet, men tillæggene er stadig høje
Brent crude liggede i går på $103,67/tønde — ned fra toppen på $119 den 19. marts, men stadig ca. 43% over niveauet den 2. marts. Langt de fleste transportører opdaterer olietillægget ugentligt nu, så du kan opleve løbende ændringer i dine fragtomkostninger.
Husk: Som vi har vist tidligere, beregner nogle transportører fuel surcharge oven på andre tillæg — så den reelle stigning kan være større end den ser ud ved første øjekast.
I løbet af de kommende uger vil vi sende en grafisk oversigt over olieudviklingen.
Vores anbefalinger til dig
Olieprisen er begyndt at falde som følge af de diplomatiske signaler — men fragtpriserne reagerer med forsinkelse. Lige nu er det vigtigt at holde tungen lige i munden og handle på det, du kan kontrollere.
1. Vent med at låse spot-rater indtil efter fredag den 27. marts
Trump har forlænget sin politiske deadline til på fredag — og afhængigt af udfaldet kan fragtraterne bevæge sig hurtigt i begge retninger. Åbnes Hormuz, forventes raterne at falde. Det kan derfor betale sig at afvente.
2. Kræv dokumentation på alle nye tillæg
BAF, EBS, krigsrisikotillæg — ikke alle er kontraktmæssigt berettigede på din rute. Tjek dine aftaler, og spørg ind til det, hvis du er i tvivl.
3. Gennemgå dine fragtaftale
Hvad dækker force majeure-klausulen? Har din carrier ret til at opkræve krigsrelaterede tillæg? Det er værd at få klarhed over nu.
4. Benchmark alternative carriers
Spot-markedet bevæger sig hurtigt. Din sædvanlige carrier er ikke nødvendigvis den billigste eller mest tilgængelige de næste fire uger. Afstem internt hvad der vejer tungest — pris eller leveringssikkerhed..
5. Hold forsat øje med luftfragtkapaciteten
Kritiske forsendelser med fly bør bookes så tidligt som muligt. Hav en alternativ plan klar – især hvis du sender tidsfølsomme varer med fly.
Det var status, som vi kender den i dag.
Vi følger situationen tæt og sender en ny opdatering, hvis der sker væsentlige ændringer. Sig til, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring — vi sidder klar 🙂
Med venlig hilsen
André Lundberg
CEO & Co-Founder