Indholdsfortegnelse
Får du CO2e-data fra flere af dine transportører? For så får du sikkert også dataen i flere forskellige formater og med flere forskellige beregningsmetoder.
Der findes adskillige måder at måle CO2e-udledning på, og dine transportører gør alle sammen det helt sikkert på hver sin måde.
For at du kan få indsigt i dine transportøres beregningsmetoder, så får du her fem nøglespørgsmål du kan stille dem.
Hvilken beregningsmodel anvendes?
Der findes flere beregningsmodeller for at udregne CO2e for transport, såsom:
- ISO 14083
- EcoTransIT
- GLEC Framework
- GHG Protocol
Det er en god start at finde ud af, hvilken model dine transportører bruger, da dette påvirker de efterfølgende datapunkter.
Hvilke datapunkter er inkluderet? (Og hvilke er ikke?)
De forskellige beregningsmodeller inkluderer forskellige datapunkter.
Når du kender transportørernes modeller, kan du undersøge, hvilke datapunkter de inkluderer, og hvilke de ikke gør.
Dette er vigtigt for at forstå, hvad der ligger til grund for deres CO2e-beregninger.
De næste spørgsmål omhandler nogle af de vigtigste datapunkter.
Hvordan måles afstanden?
Hvordan afstanden måles kan have stor indflydelse på CO2e-dataen:
- Måles afstanden fra postnummer til postnummer eller fra adresse til adresse?
- Er afstanden målt i fugleflugtslinje eller langs den faktiske rute, søvejen eller luftvejen?
Hvordan transportørene måler afstanden har stor betydning på den samlede CO2e-data.
Hvad er deres udnyttelsesgrad?
Udnyttelsesgrad, også kaldet lasteeffektivitet eller lastegrad, angiver hvor fyldt transportørens last er i gennemsnit:
- 100% = altid helt fyldt last
- 0% = altid helt tom last
Hvis denne er medtaget, har transportøren enten målt den selv eller brugt data fra en generisk kilde.
Transportøren kan starte med en lastegrad på 100%, men hver gang de leverer en palle uden at modtage noget retur, vil udnyttelsesgraden falde.
En udnyttelsesgrad over 90% er derfor usandsynlig, så vær kritisk over for transportørens data her.
Er dataen oplyst i WTW eller TTW?
Dette er et punkt, hvor man ofte kan få den samlede CO2e-udledning til at fremstå lavere.
WTW og TTW betyder nemlig, hvor meget af brændstoffets cyklus man inddrager i beregningerne.
- WTW (Well-to-Wheel): Her tager man højde for al CO2e, der udledes, lige fra olien pumpes op fra undergrunden, til pakken er leveret.
- TTW (Tank-to-Wheel): Her inddrager man kun brændstoffets udledning fra det fyldes på tanken, til pakken er leveret.
WTW er derfor den mest korrekte metode, men ved at oplyse i TTW får man et lavere samlet CO2e-data.
Vær derfor opmærksom på WTW og TTW, da det har stor betydning for den CO2e-data du modtager.
Udfordringer ved forskellige metoder
Når du kender svarene på disse spørgsmål, vil du måske opdage, at dine transportørers data er beregnet på forskellige måder.
Dette gør det svært at sammenligne udledninger på samme grundlag og træffe proaktive valg vedrørende CO2e.
For at sammenligne CO2e-data på tværs af transportører, kan det være en fordel at beregne udledningerne selv. Dette sikrer en ensartet beregningsmetode og dermed compliant og sammenlignelige data for alle dine forsendelser.
Hvis du selv vil beregne CO2e på dine transportører, kan det gøres manuelt eller ved hjælp af en automatisk løsning.
Vi har udviklet FreightEmission, som indsamler og beregner al din CO2e-data for alle dine transportører med samme beregningsmetode. Så er du sikret compliant og sammenlignelige CO2e-data for din transport.