Indholdsfortegnelse
De store internationale kurérselskaber ruller kapacitetsgebyrerne (Demand Surcharge) ud igen.
Fra slutningen af 2025 lægger de et Demand Surcharge oven i dine forsendelser – og denne gang ser det ud til at vare ind i første kvartal 2026.
Formålet er at imødekomme den stigende efterspørgsel og udfordringer med kapacitet i den globale transportkæde, særligt i højsæsonen.
Gebyret er ikke nyt, vi har nemlig set det indført tidligere. Men det påvirker din bundlinje, så lad os kigge på tallene og se, hvad du kan forvente.
Hvad er et kapacitetsgebyr?
Et kapacitetsgebyr – eller Demand Surcharge – er et midlertidligt tillæg pr. kilo, som transportører anvender for at kompensere for de ekstra omkostninger forbundet med højsæsoner og kapacitetsmangel.
Lige nu ligger det typisk mellem €0,10 og €0,80 pr. kilo – afhængigt af service og region. Det lyder måske beskedent, men det kan hurtigt løbe op på større volumener.
Størstedelen af transportørerne starter gebyret i oktober 2025 og forventer at beholde det i hvert fald til udgangen af Q1 2026.
Hvorfor indføres gebyret igen?
De seneste år har logistikbranchen oplevet:
- Højere fly- og fragtomkostninger i peakperioder
- Uforudsigelige kapacitetsudsving i de internationale netværk
- Stigende drifts- og brændstofomkostninger
Kapacitetsgebyret er derfor et redskab til at sikre, at transportørerne fortsat kan levere stabile og rettidige services – også under høj belastning.
Hvad skal du holde særligt øje med?
Her er tre konkrete ting, du bør have med i dine beregninger:
1. Inkludér kapacitetsgebyrer i budgetter og udbud for 2026
Kapacitetsgebyrer kan ændre totaløkonomien på dine kurérforsendelser markant – særligt hvis du sender meget i Q4 og Q1.
2. Tjek om olie-/brændstoftillægget også gælder kapacitetsgebyret
Ikke alle aktører håndterer det ens. Hos nogle beregnes fuel surcharge også på kapacitetsgebyret, hvilket gør den reelle pris højere, end den ser ud ved første øjekast.
3. Følg udviklingen løbende
Tillæggene ændrer sig – ofte fra måned til måned eller kvartalvist afhængigt af markedsforholdene.
Ingen bryder sig om ekstra gebyrer. Men de hjælper med at holde kapaciteten tilgængelig og driften stabil, når hele markedet sender på samme tid.
Flere transportører har også meldt prisstigninger ud på vejtransporten i Europa fra 1. november 2025. Hvis du vil vide, hvad du kan forvente af stigninger på de forskellige markeder, så kan du læse mere om det her.