Indholdsfortegnelse
Når man arbejder med transport og logistik, er der mange faktorer at tage højde for for at sikre en effektiv og økonomisk fornuftig fragtproces.
En af disse faktorer er ladmeteren (også kaldet lademeter eller forkortelsen, LDM), en enhed, der spiller en central rolle i planlægning og beregning af godstransport.
Men hvad er en ladmeter egentlig, og hvordan beregner man den? Lad os dykke ned i detaljerne.
Hvad er en ladmeter?
En ladmeter er en måleenhed, der bruges til at beregne den gulvplads, som gods optager i en lastbil.
Her måler ladmeteren, hvor meget af lastbilens længde, der bliver brugt af et stykke gods.
Dette er en vigtig enhed i fragtberegninger, da den hjælper med at planlægge, hvor meget gods der kan transporteres på én tur.
En ladmeter svarer til én meter af lastbilens længde, og da en standard trailer er 13,6 meter lang, kan der derfor totalt set være 13,6 ldm på en standard lastbil.
For at illustrere det, så svarer det til hvis du opdeler en lastbil i skiver som et rugbrød, hvor hver skive vil være 1 meter lang. Se illustrationen nedenfor.
Hvordan beregnes en ladmeter?
Da ladmeter bruges til at regne gulvpladsen i trailen tager formlen udgangspunkt i godsets længde og bredde.
Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du kan beregne, hvor mange ladmeter dit gods optager:
- Mål godsets længde og bredde: Find længden og bredden, i meter, på godset der skal transporteres.
- Beregn LDM: For at finde det totale antal ladmeter, ganges længden (i meter) på godset med bredden på godset (i meter) og divideres med 2,4 (da 2,4 meter standardbredden på en lastbil).
Se formlen nedenfor.
Lad os tage et eksempel
Vores gods har følgende mål:
- Længde = 1,2 meter
- Bredde = 0,8 meter
I dette eksempel optager godset dermed 0,4 ladmeter.
Hvorfor er ladmeter vigtigt?
Ladmeter er en praktisk enhed, der hjælper transportørerne med at optimere udnyttelsen af lastkapaciteten og beregne transportomkostninger.
Ved at kende det præcise antal ladmeter, som et stykke gods kræver, kan transportørerne bedre planlægge læsningen af lastbilerne, sikre en stabil og sikker transport og fastsætte mere præcise priser for deres tjenester.
Derudover bidrager en korrekt beregning af ladmeter til at minimere spildplads, hvilket kan resultere i færre køreture, lavere brændstofomkostninger og en reduceret miljøpåvirkning.
Ladmeter er især væsentlig, når man skal transportere gods, der er ukurant.
Med ladmeter betaler du nemlig kun for den gulvplads, som godset optager på lastbilen, og ikke for “splidpladsen”.
Vigtigt om afregning af ladmeter
Det er vigtigt at bemærke, at der ved nogle transportør er forskel på, hvordan de vil afregne for ladmeteren – om det er praktisk eller teoretisk ladmeterafregning.
Ved praktisk ladmeterafregning vil de ofte afregne for eventuel spildplads, så det er meget vigtigt, at du afstemmer dette med din speditør.
I nogle tilfælde ser vi, at der afregnes forskelligt i samme virksomhed, men fra afdeling til afdeling.
Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at tage fat i os og få assistance uden beregning.
Ofte stillede spørgsmål om ladmeter
Hvad er en ladmeter?
En ladmeter er en måleenhed, der bruges til at beregne den gulvplads, som gods optager i en lastbil. En ladmeter svarer til én meter af lastbilens længde.
Hvordan beregnes en ladmeter?
For at beregne ladmeter, måles godsets længde og bredde. Beregn det totale antal ladmeter ved at gange længden (i meter) med bredden (i meter) og derefter dividere med 2,4 (standardbredden på en lastbil).
Hvor mange ladmeter er der på en lastbil?
En ladmeter svarer til én meter af lastbilens længde. Da en standard trailer er 13,6 meter lang, så er der totalt 13,6 ldm på en standard lastbil.
Hvorfor er ladmeter vigtigt?
Ladmeter er vigtigt, fordi det hjælper transportørerne med at optimere udnyttelsen af lastkapaciteten, planlægge læsningen af lastbilerne, sikre stabil og sikker transport, samt fastsætte præcise priser.
Korrekt beregning af ladmeter reducerer spildplads, hvilket kan føre til færre køreture, lavere brændstofomkostninger og en reduceret miljøpåvirkning.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved afregning af ladmeter?
Det er vigtigt at bemærke, at nogle transportører har forskellig praksis for afregning af ladmeter, enten praktisk eller teoretisk.
Praktisk ladmeterafregning kan inkludere afregning for eventuel spildplads.
Sørg for at afstemme dette med din speditør, da der kan være forskelle internt i samme virksomhed.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.