Indholdsfortegnelse
Udsendt den 06/09/2024
Jeg håber, du har haft en god sommer? 🙂
Jeg har i hvert fald haft lidt ro på til at brainstorme på indholdet i de næste infomails – og du kan godt glæde dig. Der er nogle gode ting i vente.
Men først skal vi i dag tage et kig på indførelsen af Dansk vejskat fra 1. januar 2025 ⬇️
Dansk vejskat og dens tillæg
Fra 1. januar 2025 skal lastbiler, der vejer 12 ton eller mere, betale en afgift for at køre på størstedelen af de statslige veje og nogle kommunale veje.
Det forventes, at afgiften vil dække omkring 75% af det samlede antal kilometer, som lastbiler kører i alt.
Du kan se et kort over hvor der er vejafgifter her.
Vi holder meget tæt øje med hvilken indflydelse dette kommer til at få på fragtpriserne for 2025.
Lige nu er der ikke meldt noget ud fra transportørerne endnu. Men ud fra vores beregninger er vores forventning, at det på vejtransport vil blive mellem 8-14% i tillæg.
Så snart de første transportører melder noget konkret ud, hvilket vi forventer snart vil ske, så hører du fra mig igen.
Så er alle forberedt til 2025 forhandlingerne.
Næste infomail: Tenders og forhandlinger
Det er snart tid til forhandlinger og nye fragtaftaler for mange.
Derfor vil jeg i næste infomail sætte fokus på, hvad du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med tenderprocessen 2024-2025.
Men også hvilke tendenser vi ser, fra vores markedsdata, som kan være vigtige for dig at have med.
Begynd din tender allerede nu
I mit seneste LinkedIn-opslag snakkede jeg om, hvordan du kan lette arbejdsbyrden for både dig og din transportør, ved at begynde at sende materialer ud og indhente priser til din tender allerede her i starten efteråret.
Vi har nemlig gode erfaringer med at begynde tenderprocessen allerede nu.
Hvis det virker lidt uoverskueligt at komme i gang med, så får du her vores guide “Tenderforløb fra A-Z” gratis.
I den guide får du overblik over, hvordan et mere enkelt og overskueligt tenderforløb kan se ud, et eksempel på et ligetil tenderbrev, og du får en skabelon til, hvordan du kan have fokus på de bløde værdier.
Og er du mere til video format – så har jeg også svaret på de 12 mest stillede spørgsmål om tenders. Denne kan du få lige her.
Afrunding
Som altid er du velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål.
Vi ses igen til næste infomail 👋
Med venlig hilsen
André Lundberg
CEO & Co-Founder