Indholdsfortegnelse
Hvad er Incoterms® 2020?
Incoterms® 2020 er en række standardiserede handelsbetingelser, som definerer ansvaret mellem køber og sælger i forhold til transport, omkostninger og risikoovergang på en vares rejse fra A til B.
De er udviklet af ICC (International Chamber of Commerce) og er et vigtigt regelsæt. Alle, der sender eller modtager varer, bør bruge det.
Det kan dog være svært at finde ud af hvilke regler, der gælder for hvilken transportform. Vi har derfor lavet en overskuelig oversigt til dig.
Husk at gemme PDF’en, så du altid har Incoterms® 2020 oversigten lige ved hånden. Du kan hente den som PDF herunder.
Hvorfor er Incoterms® vigtige?
Incoterms® er en hjælpende hånd til dig for at undgå misforståelser og juridiske problemer ved international handel. Incoterms® har regler om:
- Hvornår risikoen overgår fra sælger til køber
- Hvem, der bærer ansvaret og hvornår for fragtomkostninger, told og forsikring
For både købere og sælgere giver de derfor et klart regelsæt, som gør internationale handler nemmere at håndtere.
Når du som sælger eller køber bærer risikoen, er det vigtigt, at du forsikrer varerne. Transportørerne har nemlig kun et begrænset ansvar for de varer, der transporteres.
OBS: Virksomheder har ofte faste Incoterms®, som de anvender. Det kan derfor være en god idé at undersøge, om din virksomhed har nogle faste regler heromkring.
Gratis Incoterms® 2020 oversigt
Vi har lavet en visuel oversigt til dig, der viser hvem der bærer ansvaret og risikofordeling for alle Incoterms® 2020. Få den gratis herunder og gem den, så du altid har den lige ved hånden.
Incoterms® 2020 er en opdateret udgave af Incoterms® 2010. Vi anbefaler derfor at bruge denne nyeste udgave, som den nedenfor.
Oversigt over de vigtigste Incoterms®
EXW (Ex Works)
EXW er en meget populær Incoterm® der passer til situationer, hvor køberen ønsker fuld kontrol over logistikken.
Sælgers ansvar:
- Sælger stiller varerne til rådighed på sit eget sted (f.eks. fabrik eller lager).
Købers ansvar:
- Køber har ansvar for alle omkostninger og risici, fra afhentning til levering på destinationen, herunder transport, forsikring og told.
Læs mere om EXW Incoterm®.
DAP (Delivered At Place)
DAP er også en meget brugt Incoterm®. Denne anvendes ofte, når sælger har mulighed for at arrangere transport op til købers sted
Sælgers ansvar:
- Sælger sørger for transporten og leverer varerne på en aftalt destination – men uden at aflæsse dem.
Købers ansvar:
- Sælger bærer risikoen indtil levering, men køber er ansvarlig for toldbehandling og betaling af importafgifter.
Læs mere om DAP Incoterm®.
FOB (Free on Board)
FOB bruges på søfragt og passer til situationer, hvor køberen ønsker kontrol fra havnen og frem.
Sælgers ansvar:
- Sælger er ansvarlig for omkostninger og risiko indtil varerne er ombord på skibet i afskibningshavnen.
Købers ansvar:
- Køber overtager risiko og omkostninger fra det tidspunkt, hvor varerne er lastet ombord.
Læs mere om FOB Incoterm®.
Hvordan vælger man de rigtige Incoterms®?
Når du vælger Incoterms®, er det vigtigt at:
- Overveje hvilken transportmetode der anvendes (sø, luft, vej, eller tog), da nogle Incoterms® kun kan benyttes til bestemte transportformer.
- Nogle Incoterms® (fx CIF og CIP) kræver, at sælger tegner forsikring for varerne. Vælg en Incoterm®, der passer til din plan for forsikring og risiko.
- Vurder hvor erfarne køber og sælger er i international handel og logistik.Hvis den ene part har mindre erfaring, kan det være en fordel at vælge en Incoterm®, hvor den anden part tager mere ansvar.
- Hvis en af parterne ikke har adgang til pålidelige logistikpartnere, kan man overveje at vælge en Incoterm®, hvor modparten har ansvaret for transporten.
- Ved varer med særlige krav, som fx temperaturfølsomme produkter, bør du vælge en Incoterm®, der giver dig kontrol over transportforholdene.
- Hvis du benytter flere forskellige transportmidler (fx skib og lastbil), skal du sikre dig, at din Incoterm® dækker alle transportformer (fx FCA, CIP).
Ved at overveje disse faktorer kan du vælge den Incoterm®, der bedst fordeler ansvar, risiko og omkostninger mellem køber og sælger. Så kan du minimere risikoen for forsinkelser, misforståelser og fejl.
Vi håber, at vores Incoterms®-oversigt vil være til gavn for dig. Hvis du har spørgsmål omkring disse, er du velkommen til at række ud.
Tak fordi du læste med.
Ofte stillede spørgsmål om Incoterms®
Hvad er Incoterms® 2020?
Incoterms® 2020 er de nyeste regler fra International Chamber of Commerce (ICC). De beskriver, hvem der har ansvar for fragtomkostninger, forsikring og risiko, når varer købes og sælges mellem lande.
Hvad er DDP Incoterms® 2020?
DAP står for “Delivered at Place” (Leveret på aftalt sted) og indebærer, at sælgeren er ansvarlig for transport og levering af varerne til en aftalt destination. Dog er køberen ansvarlig for toldbehandling og betaling af importafgifter ved ankomsten af varerne. Læs mere om DDP Incoterm®.
Hvad er FCA Incoterms® 2020?
FCA betyder Free Carrier. Her leverer sælger varerne til den transportør, som køberen har valgt. Når varerne er afleveret til transportøren, overgår ansvaret til køberen. FCA kan bruges til alle typer transport. Læs mere om FCA Incoterm®.
Hvad er forskellen på Incoterms® 2010 og 2020?
Incoterms® 2020 er en opdatering af reglerne fra 2010. Begge versioner kan stadig bruges, men 2020-reglerne passer bedre til moderne handel.
Findes der en Incoterms® 2024?
Nej, der fndes ikke en Incoterms® 2024. Incoterms® opdateres normalt hvert 10. år. Den næste version forventes først omkring 2030. Incoterms® 2020 er stadig de nyeste regler.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.