Indholdsfortegnelse
Hvorfor stiger priserne?
Stigningerne er ikke tilfældige. De er drevet af flere faktorer:
- Højere løn- og driftsomkostninger – Transportørerne ser stigende omkostninger på tværs af hele Europa, især til personale og daglig drift
- Øgede miljø- og vejafgifter – Flere lande indfører strengere miljøkrav og højere vejafgifter
- Kapacitetsudfordringer – Chaufførmanglen fortsætter med at presse markedet
- Grøn omstilling – Investeringer i emissionsreducerende løsninger og bæredygtig drift koster
Hvad kan du forvente?
Baseret på data fra transportører i markedet ser de forventede stigninger sådan ud:
- Nationalt (DK-DK): 4-5%
- Norden (Sverige, Norge, Finland, Baltikum): 7-8%
- Europa (øvrige lande og cross trade): 5-6%
Andre aktører melder om stigninger på 4,8–8,8% for import og eksport, så billedet er ret konsistent på tværs af markedet – også hos dem som ikke har udsendt informationen endnu, men er på “rygtebasis”.
Derudover forventes der også at komme mindre gebyrjusteringer på blandt andet miljøtillæg, bookinggebyrer og toldhåndtering.
Der er også meldt ud om genindførelse af Demand Surcharge (kapacitetstillæg) på kurér. Det kan du læse mere om her, og hvad du kan forvente af stigninger.
André Lundberg er CEO og Co-Founder af FreightSolution med over 13 års erfaring inden for fragt og logistik.
Han er uddannet speditør og så har han siddet som både fragtkøber og fragtsælger. Han kender derfor branchen og de udfordringer, man sidder med, fra begge sider af skrivebordet.
Dagligt hører han om fragtmarkedet fra både logistikansvarlige, transportører og samarbejdspartnere. Men han er også den, der har næsen længst nede i vores data, der dækker fragtomkostninger på tværs af +220 transportører og +16 lande. Han ved derfor altid, hvad der rører sig på markedet.
André holder regelmæssigt oplæg både internt og eksternt. Her har han holdt oplæg hos Erhvervshus Holstebro, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande samt for studerende på disponentuddannelsen.