DDP Incoterm® 2020: Ansvarsfordeling, fordele og ulemper

DDP (Delivered Duty Paid) er en Incoterm, hvor sælgeren bærer de fleste omkostninger og risici ved levering. Dette giver køberen en problemfri oplevelse, men kan medføre højere omkostninger.
André Lundberg

Udgivet

30. januar 2025

 • 

Indholdsfortegnelse

Hvad betyder DDP?

DDP står for Delivered Duty Paid (Leveret toldbetalt), og det er en af de mest omfattende Incoterms®. Med DDP påtager sælgeren sig næsten alle omkostninger og risici ved transporten af varerne til køberen.

 

Dette inkluderer fragt, forsikringer, toldbehandling og eventuelle importafgifter.

 

Når varerne når køberen, er alle omkostninger betalt, og køberen modtager varerne uden yderligere forpligtelser.

Ansvarsfordeling under DDP

Med DDP har sælgeren hovedansvaret for transporten og alle omkostningerne, der er forbundet med levering af varerne. Men køberen kun er ansvarlig for at modtage varerne

Sælgers ansvar:

  • Transportomkostninger: Sælgeren betaler for fragt og transport, både nationalt og internationalt, indtil varerne når køberen.

    • Herunder: Forberedelse og betaling af forsendelse.
    • Levering af varerne til køberen på den aftalte destination.

  • Told og afgifter: Sælgeren betaler alle eksport- og importtold samt andre afgifter.

  • Risiko: Sælgeren har ansvaret for eventuelle skader eller tab af varerne under transporten

Køberens ansvar:

  • Køberen har kun ansvar for at modtage varerne på den aftalte leveringsdestination og sikre, at de er i god stand.

  • Efter levering er køberen ansvarlig for eventuelle problemer med varerne, der ikke handler om transporten.

DDP er kun én af mange incoterms®. Hvis du ønsker at lære mere om andre incoterms® som FOB, CIF og EXW, og få en oversigt over deres ansvarsfordelinger, kan du læse vores indlæg om Incoterms® 2020.

Fordele og ulemper ved DDP for sælgeren

Fordele:

  • Sælgeren har kontrol over hele processen, hvilket kan sikre en mere effektiv og pålidelig levering.

  • Sælgeren kan tilbyde en bedre service, som kan tiltrække kunder, der ønsker en enkel handel.

Ulemper:

  • Sælgeren bærer den fulde risiko for transporten og eventuelle ekstra omkostninger, som kan opstå undervejs.

  • Sælgeren skal håndtere toldbehandling og andre formaliteter i købers land, hvilket kan være tidskrævende og kræve ekspertise.

Fordele og ulemper ved DDP for køberen

Fordele:

  • Køberen slipper for at bekymre sig om transport og told, da sælgeren ordner det hele.

  • Køberen ved præcist, hvad den samlede pris vil være, da alle omkostningerne allerede er inkluderet.

Ulemper:

  • Da sælgeren påtager sig alle omkostninger, kan prisen for køberen være højere, end hvis de selv skulle håndtere nogle af de logistiske opgaver.

  • Køberen er afhængig af sælgerens evne til at håndtere transport og toldbehandling korrekt. 

Opsummering

DDP Incoterm® er en god løsning for købere, der ønsker en enkel handel, uden at tænke på transport, told og ekstra omkostninger.

For sælgere kan det være en måde at tilbyde kunderne bedre service, men det betyder også højere omkostninger og større risiko.

Få en oversigt over ansvarsfordelingen på alle Incoterms® 2020.

André Lundberg er CEO og Co-Founder af FreightSolution med over 13 års erfaring inden for fragt og logistik. Han er uddannet speditør og så har han siddet som både fragtkøber og fragtsælger. Han kender derfor branchen og de udfordringer, man sidder med, fra begge sider af skrivebordet. Dagligt hører han om fragtmarkedet fra både logistikansvarlige, transportører og samarbejdspartnere. Men han er også den, der har næsen længst nede i vores data, der dækker fragtomkostninger på tværs af +220 transportører og +16 lande. Han ved derfor altid, hvad der rører sig på markedet. André holder regelmæssigt oplæg både internt og eksternt. Her har han holdt oplæg hos Erhvervshus Holstebro, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande samt for studerende på disponentuddannelsen.

Ofte stillede spørgsmål om DDP (Delivered Duty Paid)

Hvad betyder DDP?

DDP står for “Delivered Duty Paid” (Leveret toldbetalt) og er en Incoterm®, hvor sælgeren bærer næsten alle omkostninger og risici forbundet med transport og levering af varerne til den aftalte destination. Dette inkluderer fragt, forsikring, samt betaling af eksport- og importtold.

DAP står for “Delivered at Place” (Leveret på aftalt sted) og indebærer, at sælgeren er ansvarlig for transport og levering af varerne til en aftalt destination. Dog er køberen ansvarlig for toldbehandling og betaling af importafgifter ved ankomsten af varerne.

DDP levering betyder, at sælgeren står for alle omkostninger og risici, indtil varerne er leveret til køberen på den aftalte destination. Sælgeren betaler for fragt, forsikring og alle nødvendige toldafgifter, så køberen ikke har nogen yderligere forpligtelser ved levering.

Den største forskel mellem DDP og DAP er, at ved DDP er sælgeren ansvarlig for at betale alle omkostninger, herunder importtold og afgifter, mens køberen er ansvarlig for disse udgifter under DAP.

DDP giver køberen en mere problemfri oplevelse, mens DAP kræver, at køberen håndterer nogle af de administrative opgaver ved importen.

I Danmark fungerer DDP på samme måde som i andre lande. Hvis en sælger leverer varer til en køber i Danmark under DDP, er sælgeren ansvarlig for transport, forsikring, samt betaling af alle relevante eksport- og importafgifter, herunder dansk moms og told, indtil varerne når køberen.