4 råd til at vælge den bedste fragtaftale

Står du overfor at vælge nye fragtaftaler for 2023? Vi har samlet vores 4 bedste råd til dig, så du kan få den mest optimale fragtaftale i det kommende år.

Posted om oktober 19, 2021

Vi har samlet vores bedste råd, inden du skal igang med din fragtforhandling, som du kan bruge for at få den mest optimale fragtaftale for din virksomhed 🚚.

 

Sammenlign æbler og æbler

Før du vælger en fragtaftale med en transportør, er det meget naturligt at sammenligne dine forskellige fragttilbud. Dog er der stort set ingen transportører, der er ens, når det kommer til tilbudsstruktur, service og værdier, hvilket gør denne sammenlignen ekstra vanskelig.

Du kan derfor ikke sammenligne transportørene direkte med hinanden, da det vil være som at sammenligne æbler og bananer. Hvilket i sidste ende kan betyde, at du ender med en fragtaftale, der ikke er optimal for din virksomhed.

Det er derfor vigtigt, at du sammeligner dine fragttilbud på ens grundlag – altså at du sammenligner æbler med æbler. 
👉  Dette gøres ved at sørge for at omregne de enkle tilbud ved hjælp af omregningsfaktor, zoner og beregningsmetoder. 

 

Sammenlign fragtpriser på samme grundlag

De forskellige transportører har alle hver deres måde at udregne fragtpriser på. Samtidig kommer der gebyrer oveni, som ikke altid fremgår i dine tilbud. For at kunne sammenligne de forskellige transportøres fragtpriser korrekt – og ikke kun den blotte fragtpris – er det derfor vigtigt, at gebyrer og fragtpriser kan deles op.

Hvis du ikke kan skille gebyrer og fragtpriser fra hinanden, så vil du ikke kunne få et overblik helt ned på de enkelte gebyrer. Dette vil gøre det nærmest umuligt at sammenligne flere forskellige transportører, da du ikke kan sammenligne dem på samme grundlag 😅.

 

6 trin til sammenligning af fragtpriser

Nedenfor er der listet 6 trin. Trinene er den typiske metode til, hvordan du sammenligner forskellige fragtpriser og tilbud:

  1. Find dit fragttilbud
  2. Find zonen, der sendes til eller fra
  3. Find den fragtpligtige vægt 
    • Husk at tage højde for omregningsfaktorerne og find volumenvægten
  4. Find intervallet
    • kg, cbm, paller, ldm osv.
  5. Find ud af, hvordan prisen udregnes
    • Pr. kg, pr. sending, pr. cbm, pr. ldm osv.
  6. Tillæg gebyrerne
    • F.eks miljøtillæg, olietillæg, yderzone osv.

Når du har gennemført de 6 trin for en fragtpris, så kan du gå videre og gentage processen for næste fragtpris. Herefter kan du begynde at sammenligne de forskellige transportøres fragtpriser på samme grundlag 💪.

De 6 trin er en længerevarende proces især, hvis du har mange fragtpriser og fragttilbud, der skal sammenlignes, dog vil resultatet ofte også være det hele værd.

 

 

Sikr dig at indregne alle gebyrer

Gebyrer udgør en forholdsmæssig stor procentdel af en totalpris på en forsendelse. Derfor er det vigtigt at få beregnet alle gebyrer med, da det ofte ændrer på, hvilke transportører er billigst. Netop gebyrer kan være godt skjulte.

Uden at have overblikket helt ned på de enkelte gebyrer, kan det blive stort set umuligt at sammenligne dine nuværende transportører og eventuelt nye, da der kan være gemt store skjulte omkostninger på denne post.

❗️TIP❗️ Finder du store gebyrer på en post, som kan minimeres, så kan du bruge denne viden i din fragtforhandling til at få en bedre pris på din nye fragtaftale.

 

 

Sørg for at få priser på hele din statistik

Inden du vælger fragtaftale, er det vigtigt at få indhentet priser på alle de lande, som du sender til.

Nogle transportører kan være dyrere end andre på bestemte lande/områder. Det er derfor vigtigt at få indhentet priser på alle de nødvendige lande og/eller områder, så du undgår at ende med en transportør, der ikke er optimal for din virksomhed.

Sender du meget gods til enkelte lande eller områder, så prøv at overveje de fordele og ulemper, der hører med til at vælge en ekstra transportør, som er specialist til disse steder 🤔.

Vi anbefaler, at man husker at sætte "pris" på det øget tidsforbrug og ekstra administrationen ved at have flere transportører fremfor at samle det hos færre transportører.

 

 

Få den rette tilbudsform

👉 Vil det give en større effekt for dig at have et lademetertilbud end et palletilbud? Hvad vil fordelsberegning betyde for dine fragtaftaler? Skal du have flere transportører ind til dækning af nogle specifikke områder? Sørg for at udfordre og revurdere den tilbudsstruktur, du har i dag. Ændringer på en forkert tilbudsstruktur giver ofte mulighed for besparelse på transportposten.

Det er blandt andet meget vigtigt, at du vælger den rigtige tilbudsform i forhold til dit gods, da dit gods beskaffenhed har stor betydning for hvilken tilbudsform, der er mest ideél for din logistik. Her kan en tilbudsform f.eks. være cbm, ldm, palle, kg osv. 

Hvis dine paller ikke altid er standardmål, er det især vigtigt at være opmærksom, når du vælger et palletilbud ⚠️. Her kan man risikere at blive afregnet for flere paller, hvis godset går ud over pallen.

 

Undersøg mulighederne for fordelsberegning

En stor mulighed for besparelse vil være at undersøge om du kan få fordelsberegning med i din fragtaftale. 

Er du i tvivl om hvad fordelsberegning er 👉  så læs vores introduktion til fordelsberegning.

 

 

Sidste tip inden du vælger fragtaftale

Fordi du har læst hele vejen til bunden, vil vi gerne belønne dig med et ekstra tip, inden du vælger din nye fragtaftale.

Det bedste råd vi kan give inden din fragtforhandling er, at prisen ikke er altafgørende. Ofte spiller de bløde værdier som f.eks. service, IT, booking og relation en stor betydning for kvaliteten af din fragtaftale. 

Den rette transportør kan i sidste ende løfte din virksomheds logistik og konkurrenceevne til et højere niveau 🚗.

 

 

Få hjælp til sammenligning af fragttilbud

Har du brug for hjælp til at sammenligne dine forskellige tilbud på andre parameter end pris? Eller er tidsforbruget på den manuelle process ikke rentabel for dig?

👉 Så book en gratis demo af vores platform, hvor du ser, hvordan vores Comparison-funktion kan sammenligne dine tilbud for dig. Comparison gør, at du kan tage alle parametrene i betragtning, når du skal beslutte dig.

BOOK GRATIS DEMO

Det tager en halv times tid, og i løbet af de 30 minutter, vil du kunne se, hvordan din virksomhed kan benytte Freightsolution til  automatisk fakturakontrol og fragtprisberegning og meget mere 📦.

Derudover er besparelsen 100% din egen, da Freightsolution kun tager en fast abonnementspris.