Tag kontrol over dine transportomkostninger med disse tips og huskeregler

Vi har samlet vores bedste tips og huskeregler, som du kan bruge, i dit arbejde med din fragt og logistik.


by Maria Hammer


Posted: 04-10-2021


Vælg den rigtige tilbudsform 

Det er vigtigt at du vælger den rigtige tilbudsform i forhold til dit gods. Godsets beskaffenhed har stor betydning for hvilken tilbudsform der er mest ideél for din logistik.

Der er store besparelser/optimeringer ved at vælge den korrekte tilbudsform. Tilbudsformer er blandt andet cbm, ldm, pll, kg osv.

Hvis dine paller ikke altid er standard mål, er det især vigtigt at være obs når man vælger et pll tilbud, da man kan risikere at blive afregnet for flere paller hvis godset går ud over pallen.

 

Hvad er omregningsfaktor?

Omregningsfaktoren bruges til at omregne volumen til volumenvægt. Omregningsfaktoren fortæller hvor mange kg der går til f.eks. 1 cbm eller ldm. 

Omregningsfaktor har ikke stor indflydelse på gods med en høj vægtfylde (dvs. godset vejer mere end hvad det fylde). Har du derimod gods med en lav vægtfylde, så har vi set eksempler hvor forskellige omregningsfaktorer ændrer mere end 5% af omkostningerne.

Omregningsfaktoren ved vejtransport for nationalt, internationalt og No/SE/FI.

Omregningsfaktoren for luft- og søtransport, samt DHL/TNT Express, UPS og TNT Economy

 

Vær OBS på din lademeter beregning

Lademeter beregnes som: Længde (M) x bredde (M) / 2,4. Vær dog opmærksom på at aftale med din transportør, hvordan lademeter afregnes med paller, som ikke har en standard bredde på 80cm. Grunden dertil er, at der ikke er en hovedregel for hvordan lademeteren skal beregnes på ukurante paller. 

Har du f.eks. en palle på 200 cm x 200 cm vil den direkte lademeter beregning blive 2 x 2/2,4 = 1,7 ldm. 

Rent praktisk vil din palle i lastbilen dog kun have 40cm tilbage for at flyde hele bilens bredde. Her vil nogle transportører mene at du skal betale for hele bredden, så lademeteren bliver 2 x 2,4/2,4 = 2 ldm.

Lademeter beregning for ukurante paller - eksempel

 

Spar penge med fordelsberegning

Rateprisen falder, når sendingsstørrelsen stiger, og her kan faldet være så stort, at det vil blive billigere at sende en større pakke. 

F.eks. kan raten for 500 - 699 kg være 129 kr. pr. 100 kg, mens raten for 700 - 999 kg er 79 kr. pr. 100 kg. En forsendelse på 600 kg vil derfor koste 774 kr., mens en forsendelse på 700 kg vil koste 553 kr. Du vil dermed spare 221 kr. ved at sende en 100 kg tungere forsendelse.

Med fordelsberegning vil din transportøren runde op til næste rate, hvis der er penge at spare, som i eksemplet ovenfor.

 

Gør dine overvejelser ved flere transportører

Når du bl.a. sammenligner priser er det vigtigt at sætte “pris” på tiden og administration ved at have flere transportører. Flere transportører betyder ofte at følgende punkter skal gøres for mere end én transportør:

  • Læsning/losning
  • Booking
  • Opbygning af relation
  • Fakturakontrol
  • Administration
  • Aftaleindgåelse og vedligeholdelse

Fordelen ved flere transportører er dog, at man kan have specialister på de enkelte lande, transportformer eller områder. Vi opfordrer derfor til at værdisætte fordele/ulemper ved at have 1 eller flere transportører.

Illustration over fordele og ulemper ved flere transportører

 

Husk de bløde værdier

Udover fragtprisen er det vigtigt at kigge på de bløde værdier hos transportørerne. Den rette transportør kan løfte din logistik og i sidste ende din virksomheds konkurrenceevne. Bløde værdier er bl.a.:

  • Læsse/losse tider
  • Afgangsfrekvenser
  • Transittid
  • Booking og dokument flow
  • IT
  • Booking deadline
  • Relation
  • Betalingsbetingelser

 

Få hjælp til sammenligning af fragtaftaler

Skal du snart have nye fragtaftaler, og ved du ikke hvordan du skal sammenligne de forskellige tilbud, på andre parameter end pris? Så synes vi at du skal prøve at booke en gratis demo vores platform, hvor vi viser dig, hvordan vores Comparison-funktion kan sammenligne disse tilbud for dig. Comparison gør at du kan tage alle parametrene i betragtning, når du skal beslutte dig.

BOOK GRATIS DEMO

 

Det tager en halv times tid, og i løbet af de 30 minutter, vil du kunne se hvordan din virksomhed, også kan benytte Freightsolution til blandt andet automatisk fakturakontrol og fragtpris beregning.


Creator
Image Description
Share blog

Relatede indlæg